Puck24 logo

18/7-2024

Aalborg Pirates henter 27-årige Darien Craighead,

Aalborg Pirates har styrket deres offensiv med den 27-årige canadiske forward, Darien Craighead. som har underskrevet en kontrakt for den kommende sæson.

Sportschef Ronny Larsen udtaler: "Vi har manglet en stærk wing med blik for holdkammerater, og det mener vi, at vi har fundet i Darien. Han kommer til Aalborg efter en sæson i Skotland, hvor han spillede sammen med Bryce Reddick, der tidligere har spillet i Aalborg. Bryce havde kun rosende ord til Darien."

Darien Craighead spillede sidste sæson for Glasgow Clan i den britiske liga og noterede sig for 48 point i 52 kampe. Før dette var han en af de bærende kræfter hos Manglerud i Norge.

Vi har manglet en stærk wing med blik for holdkammerater, og det mener vi, at vi har fundet i Darien

Sportschef Ronny Larsen

Larsen fortsætter: "Darien havde en rigtig god sæson i Glasgow, hvor holdet kæmpede for en slutspilsplads. Han spillede en masse i powerplay. hvilket vil være en stor fordel for os. Han bliver en vigtig del af vores offensiv i den kommende sæson og kommer til Aalborg for at vinde."

Darien Craighead vil spille med nummer 77 og forventes at ankomme til Aalborg i starten af august. Kontrakten er betinget af godkendelse fra Licensudvalget.

Kilde: aalborgpirates.dk