Puck24 logo

16/5-2025

Markus Åkerblom bliver ny cheftræner i Esbjerg Energy

Esbjerg Energy har netop meddelt, at de har ansat 55-årige Markus Åkerblom som ny cheftræner for den kommende sæson.

Den tidligere svenske landsholdsspiller kommer til Esbjerg med erfaring fra både Schweiz og AIK Stockholm, og forventningerne i klubben er store.

"Med Markus får vi en stærk leder og en træner, der kan udvikle både unge talenter og erfarne spillere. Han er taktisk dygtig og har international erfaring, som hele organisationen kan lære af," siger formand Søren Mathiasen.

Åkerblom glæder sig til at komme i gang og har allerede et klart mål: "Jeg kommer til Esbjerg for at vinde. Vi skal bygge et stærkt hold, spille hurtig og aggressiv hockey og arbejde sammen om at skabe en succesfuld sæson" lyder det fra den nye cheftræner.

Kilde: esbjergenergy.dk