Tripping

Tripping er betegnelsen for den straf, der tildeles en spiller, som bevidst eller ubevidst får en modstander til at falde ved at placere sin stav, et ben eller en fod i vejen for vedkommende. Straffen resulterer som udgangspunkt i to minutters udvisning og giver det ramte hold et powerplay.

Det er vigtigt at forstå, at dommeren ikke blot kigger på, om en spiller falder – der skal være en klar årsagssammenhæng mellem forseelsen og faldet. En spiller kan sagtens snuble over sine egne skøjter og lande på isen uden, at der dømmes tripping. Det afgørende er kontakten og hensigten bag den.

Tripping begås hyppigst i situationer, hvor en forsvarer forsøger at stoppe et gennembrud og rammer modstanderens skøjter eller ben med staven i stedet for pucken. Det sker også jævnligt bag ved målet, i hjørnerne og langs banden, hvor spillere kæmper om positionen, og et ben ubevidst glider ind foran modstanderens skøjte.

En af de klassiske diskussioner i forbindelse med tripping er "embellishment" – altså situationer, hvor den angrebne spiller overdriver faldet eller kaster sig til isen for at provokere en straf. NHL og IIHF har i de seneste år skærpet opmærksomheden på embellishment, og dommerne har mulighed for at tildele begge spillere straffe: tripping til den ene og simulation til den anden.

Tripping skal ikke forveksles med "slew footing", som er en langt grovere forseelse, hvor en spiller aktivt bruger sit ben til at fejer modstanderens ben væk bagfra eller til siden. Slew footing medfører typisk en match penalty og kan udløse yderligere disciplinære sanktioner fra ligaen.

I praksis er tripping en af de straffe, hvor dommernes skøn spiller en stor rolle. Princippet om "benefit of the doubt" betyder, at et hårdt og intenst spil ikke nødvendigvis udløser en fløjt – det er helheden, timing og kontaktens karakter, der afgør, om staven ryger op og spillet afbrydes.