Interference

Interference er betegnelsen for den straf, der tildeles en spiller, som checker eller på anden vis hindrer en modstander, der ikke er i besiddelse af pucken. Det er kernen i regelsettet: I ishockey er det tilladt at bruge kroppen mod en modstander, der har pucken – men så snart pucken er væk, ophører retten til at checke/tackle.

Det centrale omdrejningspunkt i interference-reglen er altså puckbesiddelse. En spiller, der netop har afleveret pucken, nyder en kort, implicit beskyttelse – men den er ikke ubegrænset. Dommerne opererer med et skøn om, hvorvidt kontakten sker umiddelbart efter en aflevering, eller om angriberen bevidst opsøger en spiller, der har været fri for pucken i et stykke tid. Jo længere tid der er gået siden afleveringen, desto større er sandsynligheden for et fløjt.

Interference dømmes også hyppigt i forbindelse med målmanden. Goalie interference er sin egen disciplin inden for reglen og opstår, når en angribende spiller forstyrrer målmanden i dennes kasse – enten ved fysisk kontakt eller ved at blokere for bevægelsesfriheden. Det er en af de mest debatterede situationer i moderne ishockey, ikke mindst fordi review-systemet i NHL jævnligt bruges til at vurdere, om et mål skal annulleres på baggrund af goalie interference.

Et andet klassisk scenarie er screen-situationen, hvor en angriber placerer sig foran målmanden for at blokere sigtelinjen. Denne position er i sig selv lovlig – men hvis den angribende spiller ikke bevæger sig ud af vejen, når en forsvarsspiller forsøger at rydde posten, og der opstår kontakt, kan dommeren vælge at dømme interference mod den angribende spiller.

Interference kan også dømmes mod en spiller på bænken – eksempelvis hvis en bænkspiller stikker sin stav ud og rammer en modstander på isen. En sådan forseelse medfører typisk en bench minor, altså en udvisning, der siddes af en valgfri spiller fra holdet, og kan i grove tilfælde eskalere til yderligere disciplinære sanktioner.

Det er værd at bemærke, at interference adskiller sig fra holding og obstruction, selvom begreberne overlapper i hverdagssproget. Holding refererer specifikt til situationer, hvor en spiller fysisk holder fast i en modstander med hænder eller stav, mens obstruction er et bredere, mere uofficielt begreb, der dækker over generel forhindring af spillet. Interference er den officielle regelkategori, der samler mange af disse situationer.

Ligesom ved tripping spiller dommernes skøn en afgørende rolle. Intensiteten af spillet, kampens fase og kontaktens karakter påvirker alle, om fløjten kommer. I slutspilssammenhænge er der traditionelt en tendens til, at dommerne lader mere passere – hvilket gør interference til et af de begreber, der oftest diskuteres i postgame-analyser og på tribunen.