Puck24 logo

13/1-2025

U18 kvinderne holdt nullet mod Spanien

U18 kvinderne kørte en sikker sejr hjem mod Spanien

Der var ingen slinger i valsen, da Danmarks U18 kvindelandshold spillede mod Spanien og kunne sikre sig alle 15 point i de 5 kampe, de har spillet i Division 1B VM.

Den første periode var uden mål, men halvvejs i anden periode satte Victoria Dahlmann gang i festen. På trods af at Olivia Ranum var i straffeboksen for interference, kunne Victoria Dahlmann gøre dettil 1-0. Kun to minutter senere kunne Nikita Bergmann udnytte Danmarks powerplay og gøre det til 2-0 til Danmark. Og det blev også resultatet af 2. periode.

Fra Danmark Spanien kampen 2025
Copyright: Karolina Sommer | Planet of Hockey

Halvvejs inde i 3. periode var det Angelina Sloth, der scorede til 3-0 og med fem minutter tilbage af kampen, var det Alma Madsen-Mygdal. der lavede sit 5. mål i turneringen og gjorde det til slutresultatet 4-0.

Skudstatistikken sagde 31-12 i Danmarks favør.

Det betyder, som vi skrev i går, at Danmark rykker op i Division 1A i næste sæson.

Se kampen Danmark - Spanien her

Kilde: www.iihf.com