31/5-2025
Tobias Vilykke til Rungsted Seier Capital
Rungsted Seier Capital har indgået aftale med målmand Tobias Vilykke, der bliver en del af klubbens keeper-setup i den kommende sæson. Tobias kommer til Rungsted efter senest at have spillet i Sønderjyske.
Sammen med David Grubak danner Vilykke et dansk målmandsteam i Rungsted. Cheftræner Marcus Olsson ser frem til samarbejdet mellem de to keepere.
"Vi er begejstrede for at kunne byde Tobias varmt velkommen til Rungsted. Tobias er en ung, særdeles lovende målmand, som er stærkt motiveret for at tage næste skridt i sin karriere," udtaler Marcus Olsson.
Cheftræneren fremhæver fordelene ved det danske målmandsteam: "Sammen med David Grubak danner han et slagkraftigt, 100 % dansk keeper-team, hvor de to målmænd vil støtte og udfordre hinanden hver eneste dag. Det løfter dem ikke blot individuelt, men styrker også vores sidste skanse som helhed."
Efter fire år i Vojens trængte jeg til at komme hjem til Sjælland, og timingen med Rungsted var helt perfekt
Tobias Vilykke har tilbragt fire år i Vojens og ser frem til hjemkomsten til Sjælland. "Jeg har valgt Rungsted, fordi deres setup virker meget professionelt, og det gjorde valget nemt for mig. Efter fire år i Vojens trængte jeg til at komme hjem til Sjælland, og timingen med Rungsted var helt perfekt," forklarer målmanden.
Vilykke glæder sig til at opleve atmosfæren i Concordium Arena: "Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i hallen og mærke energien fra fansene."
Tobias Vilykke vil spille med nummer 1 på ryggen i Rungsted-trøjen i den kommende sæson.
Kilde: rungsted.is
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Billetter til kvindernes VM 2026
28/10-2026

Pirates i 6. nederlag i træk på hjemmebane
21/10-2026

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026
