27/3-2025
Tidligere Pirates direktør erkender i retten
Tidligere direktør for Aalborg Pirates. Lars Laursen, erkendte tirsdag i retten i Aalborg at have begået dokumentfalsk i en periode, der strakte sig over mere end tre år. Laursen forklarede i retten, at et massivt arbejdspres og ønsket om at leve op til forventningerne fra klubbens bestyrelse fik ham til at tage drastiske beslutninger.
Ifølge anklagen havde Laursen fabrikeret både falske samarbejdsaftaler og fiktive fakturaer – heriblandt en opdigtet kontrakt med Sparekassen Danmark til en værdi af 1.950.000 kroner, selvom den reelle aftale kun lød på 450.000 kroner.
Min fejl bestod i, at jeg gik med det for længe alene, og jeg følte ikke, at der var nogen, jeg kunne gå til
Succes på isen – økonomisk slagside
Ironisk nok var det klubbens sportslige fremgang, der ifølge Laursen var med til at lægge ekstra pres på økonomien. Pirates’ indtog i slutspillet flere år i træk ændrede publikums købsadfærd – noget, som uventet ramte billetindtægterne.
»I begyndelsen gav det flere penge i kassen, men folk vænnede sig til, at vi kom i slutspillet, og så begyndte de at vente med at bruge billetterne. Det betød færre ekstraindtægter« forklarede han.
Kombineret med stigende udgifter under energikrisen, blev situationen ifølge Laursen svær at håndtere – og førte til beslutninger, han nu står til ansvar for i retten.
Risiko for fængselsstraf
Anklagemyndigheden kræver mellem fire og seks måneders fængsel samt samfundstjeneste. Ifølge anklager Mette Vestergaard er sagen alvorlig – ikke mindst fordi Laursen har en baggrund som revisor og handlede med en vis systematik.
Forsvareren mente dog, at sagen bør vurderes mildere, da Laursen ikke handlede af personlig grådighed og forsøgte at hjælpe klubben – også efter sagen kom frem. Han argumenterede for 30 dages betinget fængsel.
Der falder dom i sagen den 1. april.
Aalborg Pirates lige nu...
Aalborg Pirates har 88 point og ligger lige nu nr. 4 i tabellen med 4 point op til Rungsted Seier Capital.
Aalborg Pirates har vundet alle deres seneste fem kampe.
Sidste kamp var d. 21/3-2025 mod Esbjerg Energy. Her vandt Aalborg Pirates 0-5.
Deres målscore siger 24-6 for de sidste 5 kampe.
Kilde: www.tv2nord.dk
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026

Herning henter fysisk stærk back
9/8-2026
