30/4-2025
Tadeas Galansky til Esbjerg Energy
Den 32-årige tjekkiske målmand Tadeas "Tad" Galansky fortsætter sin danske ishockeykarriere i Esbjerg Energy. Efter tidligere at have repræsenteret Odense, Frederikshavn og Aalborg bliver vestjyderne nu den fjerde danske klub på Galanskys imponerende CV.
Den rutinerede keeper glæder sig til at tage hul på et nyt kapitel i sin karriere og ikke mindst til at opleve hjemmepublikummet fra en ny vinkel.

"Jeg ser frem til at lære klubben at kende, opleve Esbjerg by og ikke mindst møde Yellow Inferno fansene som altid har skabt en fantastisk stemning de gange jeg tidligere har spillet her. Det bliver spændende nu at have dem i ryggen som hjemmeholdets fans," udtaler Galansky.
Efter 10 sæsoner i Metal Ligaen bringer Galansky både erfaring, lederskab og stabilitet med til Esbjerg. Han beskriver sig selv som en rolig og afbalanceret målmand, der holder hovedet koldt i pressede situationer.
"Jeg har altid hørt godt om Esbjerg Energy og holdet. De er et stærkt team og jeg elsker at vinde, og det er jeg sikker på at jeg kan gøre her," fortsætter den tjekkiske målvogter.
Galansky har gennem årene opbygget et solidt ry i dansk ishockey, og Esbjerg-fansene kan nu se frem til at opleve ham forsvare målet i den gule trøje i den kommende sæson.
Se miniinterviewet med Tadeas Galansky her
Esbjerg Energy lige nu...
Esbjerg Energy har 76 point og ligger lige nu nr. 5 i tabellen med 17 point op til Aalborg Pirates.
Esbjerg Energy har vundet 1 og tabt 4 ud af de sidste 5 kampe.
Sidste kamp var d. 21/3-2025 mod Aalborg Pirates. Her vandt Aalborg Pirates 0-5.
Sidste gang Esbjerg Energy vandt, var d. 9/3-2025 mod Herlev Eagles, som de slog 0-2.
Deres målscore siger 7-18 for de sidste 5 kampe.
Kilde: esbjergenergy.dk
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026

Herning henter fysisk stærk back
9/8-2026

