Puck24 logo

25/4-2025

SønderjyskE får ny ejerkreds

Investorgruppe overtager SønderjyskE Ishockey: "Vi skal stå på egne ben"

Den danske mesterklub SønderjyskE Ishockey har fået nye ejere. En investorgruppe har via et fælles holdingselskab pr. 24. april 2025 overtaget ejerskabet af Sønderjyske Ishockey A/S.

Overtagelsen kommer efter en sæson, hvor klubben har været under økonomisk pres og bl.a. har anmodet Haderslev Kommune om nedsat husleje.

Målet med ejerskiftet er at give ishockeysporten mere opmærksomhed og sikre, at der fortsat spilles topishockey i Sønderjylland. Dette skal blandt andet ske gennem et tættere samarbejde med erhvervslivet, øget eksponering og større oplevelser for fans og sponsorer.

Et centralt element i omlægningen er, at ishockeyafdelingen nu skal stå på egne ben med selvstændig administration - en model der tidligere er blevet implementeret for herrefodbold, herrehåndbold og indkøbsselskabet SUSAM i regionen.

"Med den nye struktur får Sønderjyske Ishockey en lokal og dedikeret organisation, som udelukkende kan fokusere på ishockey," lyder det i udmeldingen fra klubben.

Som led i den nye struktur etableres støtteforeningen "Ishockeyens Venner", der skal hjælpe med at styrke egenkapitalen gennem bidrag fra erhvervslivet. Tidligere borgmester, den 68-årige Hans Peter Geil, er udnævnt til bestyrelsesformand for denne forening.

På trods af de strukturelle ændringer vil klubben fortsat spille i de velkendte lyseblå trøjer og med det eksisterende logo.

Sønderjyske Ishockey er allerede i gang med at etablere sin egen administration med både velkendte ansigter og nye kræfter, der skal varetage alt fra sponsorater til den daglige drift.

Klubben kan se tilbage på en succesfuld historie med syv danmarksmesterskaber, fem pokaltitler og en europæisk titel, hvilket gør dem til Danmarks mest vindende ishockeyhold i nyere tid. Senest vandt holdet både det danske mesterskab og pokalmesterskabet i 2024.

Sidste sæson tiltrak hjemmekampene i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens op mod 100.000 tilskuere.

SønderjyskE Ishockey lige nu...

SønderjyskE Ishockey har 74 point og ligger lige nu nr. 7 i tabellen med 1 point op til Frederikshavn White Hawks.

SønderjyskE Ishockey har vundet 1 og tabt 0 ud af de sidste 1 kampe.

Sidste kamp var d. 18/3-2025 mod Odense Bulldogs. Her vandt SønderjyskE Ishockey 2-4.

Deres målscore siger 4-2 for de sidste 1 kampe.

Kilde: soenderjyske.dk