11/10-2023
Joel Persson Forlænger Kontrakt med Växjö
Växjö Lakers skriver i dag, at de har forlænget kontakten med deres stabile back, Joel Persson. Joel Persson startede i Växjö allerede i 2017 og har nu forlænget kontrakten frem til sæsonen 2029/2030, hvilket er den hidtil længste kontrakt i Lakers' 26-årige historie. Den 29-årige back har haft adskillige fremragende sæsoner i SHL, har også kampe med landsholdet og har også prøvet kræfter med NHL og AHL.
Persson tilsluttede sig Växjö i 2017 efter at have spillet i Hockeyettan med Kristianstad tidligere, hvorefter han øjeblikkeligt etablerede sig som en af de bedste backs i SHL. Med den lange kontrakt råder Växjö nu over en af SHL's mest betydningsfulde back-profiler i de næste seks sæsoner .
»Da vi begyndte at tale, indså vi hurtigt, at vi ønskede det samme. Vi havde den samme opfattelse af, hvad Växjö Lakers er, og hvor vi bør være. En fantastisk løsning for alle parter, for Joel selv, for organisationen og for alle fans, der elsker at følge både os og Joel,« udtaler sportsdirektør Henrik Evertsson til Växjös hjemmeside.
Siden Joel kom til Vaxjö, har han spillet 262 grundspilskampe og 49 slutspilskampe i SHL og vundet tre SM-guld med klubben. Før denne sæson blev han holdkaptajn, efter at Erik Josefsson valgte at indstille sin karriere.
»Jeg får gåsehud over hele kroppen, når jeg tænker på det,« siger Joel Persson. »At have indgået en så lang kontrakt føles rigtig godt. Det er en tryghed for både mig og klubben, hvor vi ved, hvor vi har hinanden. At indgå et samarbejde over længere tid føles som en meget god løsning for begge parter. Målet her i Växjö Lakers er altid at vinde den sidste kamp hver sæson og stå som vindere.«
Joel Perssons Sæsoner i Växjö Lakers
| Sæson | Kampe | Mål | Assists | Point |
|---|---|---|---|---|
| 2017/18 | 51 | 6 | 28 | 34 |
| 2018/19 | 50 | 6 | 25 | 31 |
| 2020/21 | 52 | 8 | 28 | 36 |
| 2021/22 | 50 | 8 | 31 | 39 |
| 2022/23 | 51 | 6 | 30 | 36 |
| 2023/24 | 8 | 0 | 4 | 4 |
I alt: 262 kampe - 34 mål - 146 assists - 180 point
Kilde: Växjö Lakers hjemmeside
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026

Herning henter fysisk stærk back
9/8-2026