29/3-2025
Hvor gode var eksperterne til at forudsige kvartfinalerne?
Forud for kvartfinalerne lod Metal Ligaen fire eksperter forudsige resultaterne af kvartfinalerne og hvor gode var de så til det?
De fire eksperter var hhv. Michael Søvsø, Jimmy Bøjgaard, Peter Fredberg og Frits Nielsen og lad os sige det med det samme. Godt de ikke oddsede en månedsløn på det ?
Den nemme
Det var ikke svært at gætte, at Herning ville sende Herlev Eagles på sommerferie. Det havde de alle forudset. Men ingen af dem havde regnet med, at det blev med 4-0 til Herning Blue Fox.
Den svære
Til gengæld tippede de alle på, at Frederikshavn ville vinde kvartfinalerne over Rungsted Seier Capital og der må man sige, de har forregnet sig. Frederikshavn tog kun et enkelt stik hjem i kvartfinalerne, så det er vel dét, man må betegne som en overbevisende sejr fra Rungsted Seier Capital. De har da også siden sendt Michael Søvsø en sms med en drillende kommentar med teksten »Hej Michael. Det gik ikke lige som eksperterne havde spået«.
Så i tilfældet Frederikshavn - Rungsted var alle eksperterne forkert på den.
Overraskelsen
Hvad så med Esbjerg mod Aalborg?
Her havde Michael Søvsø Aalborg som vinder med 4-1 eller 4-2 og det må siges at være ganske tæt på. Aalborg gjorde som bekendt rent bord ligesom Herning og vandt serien 4-0.
Peter Fredberg havde også Aalborg som vinder, men mente, at serien skulle ud i hele syv kampe.
Både Frits Nielsen og Jimmy Bøjgaard havde Esbjerg som vindere af den serie.
Den, der kom ud i 7 kampe
Tilbage var SønderjyskE - Odense. De måtte ud i hele syv kampe og det endte med, at Odense kunne sende SønderjyskE på sommerferie.
Peter Fredberg, Michael Søvsø og Frits Nielsen havde alle Odense som vindere, men ingen af dem havde tippet, at Odense skulle komme ud i syv kampe. Jimmy Bøjgaard havde SønderjyskE som vinder, men til hans forsvar skal siges, at han i podcasten Førstekæden udtalte, at det mest var for underholdningens skyld, så de ikke alle sad og sagde det samme. Så han var nok ret overbevist om, at Odense godt kunne trække den semifinaleplads hjem.
Skal man lytte til eksperterne?
Vi må vist konstatere, at alt kan ske i ishockey. Skal du bette på ishockeykampe, så tro på din egen mavefornemmelse.
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026

Herning henter fysisk stærk back
9/8-2026