15/1-2025
Dramatisk sejr til Rungsted: Andersson blev dobbelt målscorer i intens duel
Rungsted Seier Capital fortsætter den imponerende stime med ottende sejr i de seneste ni kampe. Rasmus Andersson blev dobbelt målscorer i en intens affære mod SønderjyskE.
I et interview på Metal Ligaens Facebook-side efter kampen kunne en tilfreds Rasmus Andersson fortælle om en kamp, hvor Rungsted fra start sad på begivenhederne, men hvor temperamenterne også kom i kog.
Der bliver trash-talket og slået lidt efter face-offs. Det skal vi være for kloge til at hoppe på
"Vi fik en god start af drengene i dag, og vi sad faktisk ret meget på kampen. Men jeg synes, de får os ud af balance, så vi taber hovederne lidt," fortæller Andersson om kampens udvikling.

Trash-talk og fysisk spil
Den intense stemning på isen skyldtes ifølge Andersson en bevidst taktik fra modstanderne: "Der bliver trash-talket og slået lidt efter face-offs. Det skal vi være for kloge til at hoppe på. Det var deres chance for at komme ind i kampen i dag, og vi bød desværre på det. Det må vi lære af," erkender den dobbelte målscorer.
Ros til målmanden
Selvom SønderjyskE pressede hårdt på i tredje periode, formåede Rungsted at holde fast i sejren. Andersson er ikke i tvivl om, at målmand Oscar Östlund spillede en afgørende rolle:
"Vi var presset i slutningen. Der er ingen tvivl om, at SønderjyskE også er et godt hold, og det viste de i tredje periode. Men vi holder stand, og Oscar tager et par pucke, som han skal tage, men han tager også nogle pucke på et par store chancer. Vi har ham at takke for meget," roser Andersson.
Fokus på næste kamp
Allerede på fredag venter der en ny udfordring, når Aalborg Pirates gæster Rungsted. En modstander som Andersson har stor respekt for:
"Aalborg er lidt svære at blive kloge på. Vi spiller nogle gode kampe mod dem, men de har et par gode drenge i powerplay. og giver man dem en lillefinger, tager de hele armen. Så ikke noget ballade på fredag," slutter Andersson med et smil og en klar reference til aftenens temperamentsfulde opgør.
Se interviewet med Rasmus Andersson her
Rungsted Seier Capital lige nu...
Rungsted Seier Capital har 51 point og ligger lige nu nr. 4 i tabellen med 4 point op til Aalborg Pirates.
Rungsted Seier Capital har vundet 4 og tabt 1 ud af de sidste 5 kampe.
Sidste kamp var d. 14/1-2025 mod SønderjyskE Ishockey. Her vandt Rungsted Seier Capital 5-4.
Deres målscore siger 22-15 for de sidste 5 kampe.
Kilde: www.facebook.com
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Pirates i 6. nederlag i træk på hjemmebane
21/10-2026

Connor Ingram stopper NHL-karrieren som 29-årig
13/9-2026

Rungsted Seier Capital søger materialefolk
8/9-2026

Mikel Cobo til Rødovre
27/8-2026

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026