Puck24 logo

23/5-2025

Crosby & Co. sendt hjem efter gyser

Der var mange klicheer og sammenligninger i spil forud for Danmarks kvartfinalekamp. Den mest slidte af dem alle var vel David mod Goliath. Og bookmakerne var heller ikke i tvivl om, hvem der var absolut favorit til at skulle videre til Stockholm og spille semifinale.

Men sådan skulle det ikke gå... I Jyske Bank Boxen i Herning var der ægte gyserstemning indtil Ehlers igen kunne bringe Danmark ind i spillet. Ligesom han holdt os i spillet mod Tyskland, så gjorde han det samme mod Canada: Udlignede til 1-1 i de døende minutter. Med under tre minutter tilbage af kampen havde Danmark taget Dichow ud og spillede 6 mod 5. Og det gjorde tricket. Ehlers sendte pucken i målet med to minutter og 17 sekunder igen. Du kan nyde målet her:

Og med to minutter tilbage af kampen, var alt pludseligt muligt igen. Og så skulle det vise sig at blive vanvittigt. Med 48 sekunder tilbage af kampen fik Nick Olesen fat i en rebounder inde foran mål og kunne køligt ekspedere pucken i nettet.

2 - 1 til Danmark.... taget lettede i Herning og så var der for alvor sendt en presbold til Canada.

Sidney Crosby inden VM kvartfinalen mod Danmark
Copyright: Thomas Granerød

Danskerne skulle blot holde målet rent i 48 sekunder og så ville de for første gang nogensinde være i semifinalen i et VM. Canadierne tog målmanden ud – det eneste rigtige at gøre i den situation og så var de 6 mod 5 i de sidste sekunder. Men lige lidt hjalp det. Frederik Dichow – der meget fortjent blev kampens spiller – holdt alt fra netmaskerne og det betød, at Danmark er på vej til semifinalerne i Stockholm.

Ehlers under VM i Herning 2025
Copyright: Thomas Granerød

Det er en sensation ud over det sædvanlige og den ellers ikke så ishockeyinteresserede danske presse kørte breaking hele aftenen.

IIHF skrev: »Denmark stuns Canada, makes history«

Og det må man sige, at de danske spillere gjorde.

Nu venter sidste års sølvvinder Schweiz i semifinalen der spilles lørdag kl. 18:20.

I gruppespillet tabte vi 5-2 til Schweiz, men var i en periode foran 2-1, så en finaleplads er slet ikke udelukket.

Fakta om Danmark - Canada kampen

Dommerne

Lettiske Andris Ansons

Svenske Christoffer Holm

Linjedommere

Finske Onni Hautamaki

Tjekkiske Daniel Hynek

Skud på mål

?? 40 - ?? 33

Straffeminutter

?? 6 - ?? 10

Sidney Crosby inden VM kvartfinalen mod Danmark
Copyright: Thomas Granerød