24/4-2025
Daniel Kønig stopper karrieren
Efter 14 sæsoner på SønderjyskE's backlinje har Daniel Kønig Hansen besluttet at lægge skøjterne på hylden. Den rutinerede forsvarsspiller kan se tilbage på en imponerende karriere med fire danske mesterskaber, to pokaltitler og en Continental Cup i bagagen.
Den 'vaskeægte Vojens-dreng', som tidligere i år kunne fejre sin kamp nummer 600 i den lyseblå trøje, har valgt at prioritere sin familie og sit civile arbejde hos Würth, hvor han har været ansat sideløbende med ishockeyen i over fem år.

"Det har jo været en fantastisk rejse, som jeg er både glad og stolt over. Der har, som i al sport, været opture og nedture; men først og fremmest har det været i stor og positiv oplevelse for mig," udtaler Kønig i forbindelse med offentliggørelsen af sit karrierestop.
Der har, som i al sport, været opture og nedture; men først og fremmest har det været i stor og positiv oplevelse for mig. Nu vil jeg gerne prioritere min lille familie og mit arbejde
Med alle ungdomsårene tilbragt i barndomsklubben VIK (Vojens Ishockey Klub) og talrige kampe på de danske ungdomslandshold, har Kønigs karriere altid haft et stærkt sønderjysk fundament. De fire danske mesterskaber står som højdepunkter i hans karriere, men Kønig fremhæver også en helt særlig international oplevelse.
"Skal jeg pege på en enkelt ting, er det nok deltagelsen ved U20 VM i Canada, hvor vi spillede kvartfinale mod netop Canada på Toronto Maple Leafs totalt udsolgte hjemmebane med cirka 19.000 tilskuere. Det var godt nok en kæmpestor oplevelse," fortæller Kønig.
SønderjyskE's administrerende direktør, Klaus Rasmussen, har kun rosende ord til overs for den nu forhenværende back:
"Kønig er én af de spillere, som leder med sit eksempel i både omklædningsrummet og på banen. Han har altid båret hjertet uden på trøjen og har altid løst de opgaver, han er blevet stillet, til hundrede procent. Han har haft forskellige roller, som han også har løftet på en fortræffelig måde."
Direktøren understreger også, at klubben vil markere Kønigs karrierestop ved begyndelsen af den kommende sæson: "Det har han mere end fortjent," fastslår Klaus Rasmussen.
Daniel Kønig benytter også lejligheden til at sende en tak til både sponsorer og fans: "Hjemmebanen i Vojens er unik, men jeg vil gerne sende en ekstra tak til alle de fans, der rejser med til udebanekampene. Det er vigtigt og meget flot og noget, vi spillere virkelig mærker."
Med Kønigs beslutning mister Metal Ligaen en af sine mest stabile og loyale profiler, der gennem hele sin karriere har repræsenteret det bedste ved dansk ishockey både på og uden for isen.
SønderjyskE Ishockey lige nu...
SønderjyskE Ishockey har 74 point og ligger lige nu nr. 7 i tabellen med 1 point op til Frederikshavn White Hawks.
SønderjyskE Ishockey har vundet 1 og tabt 0 ud af de sidste 1 kampe.
Sidste kamp var d. 18/3-2025 mod Odense Bulldogs. Her vandt SønderjyskE Ishockey 2-4.
Deres målscore siger 4-2 for de sidste 1 kampe.
Kilde: soenderjyske.dk
Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY NYHEDER

Bliv frivillig til kvinde VM 2026
22/8-2026

Herning henter Jared Dmytriw fra Rungsted
12/8-2026

Aalborg henter 32-årig svensker
11/8-2026

Herning henter fysisk stærk back
9/8-2026

Rungsted forstærker med 34-årig erfaren svensker
8/8-2026

Aalborg Pirates forstærker med rutineret svensker
2/8-2026

Tommy Samuelsson ny træner for landsholdet
31/7-2026
