Puck24 logo

11/2-2024

Ny canadisk back til Aalborg Pirates


Warning: Undefined variable $factbox in /var/www/puck24.dk/public_html/show-news.php on line 1160

I sidste øjeblik fik Aalborg skaffet endnu en back

Aalborg Pirates har i 11. time landet en vigtig signatur på forsvarssiden med den canadiske back Brayden Sherbinin.

Som deadline nærmede sig midnat den 31. januar, modtog sportschef Ronny Larsen en glædelig besked i sin indbakke: Brayden Sherbinin, en erfaren canadier, havde valgt at binde sig til holdet.

"Det er ingen hemmelighed, at markedet har været udfordrende, men vi er utroligt glade for at have sikret os Brayden. Han besidder en imponerende kombination af skøjteevner og defensiv styrke, hvilket var præcis det, vi søgte efter," udtalte sportschef Ronny Larsen.

Det er ingen hemmelighed, at markedet har været udfordrende, men vi er utroligt glade for at have sikret os Brayden

Sportschef Ronny Larsen

Brayden Sherbinin har de seneste tre sæsoner tilbragt i Europa, med to sæsoner i den franske Ligue Magnus og en sæson i den engelske EIHL. I sidstnævnte liga opnåede han 31 point på 53 kampe.

"Vi ser frem til at tilføje mere dybde til vores defensiv i playoff-perioden og være bedre rustet til at håndtere eventuelle skader," tilføjede Larsen.

Aalborg Pirates lige nu

Brayden forventes at ankomme til Danmark snarest muligt og vil tilslutte sig truppen, så snart de nødvendige arbejdstilladelser er på plads. Kontrakten er gældende for resten af den igangværende sæson.

Sherbinin har tidligere repræsenteret hold i den franske Ligue Magnus samt Norfolk Admirals. Kansas City Mavericks. Tulsa Oilers og Rapid City Rush i ECHL.

Se interview med Brayden Sherbinin

Aalborgs utrættelige sportsreporter, Per Rishøj, fangede Brayden Sherbinin til en snak. Den kan du se herunder:

Kilde: Aalborg Pirates

Aalborg Pirates lige nu...

Aalborg Pirates har vundet 1 og tabt 0 ud af de sidste 1 kampe.

Sidste kamp var d. 23/1-2024 mod Odense Bulldogs. Her vandt Aalborg Pirates 4-1.

Deres målscore siger 4-1 for de sidste 1 kampe.