Logo

13/6-2025

Rødovre henter 20-årige amerikanske Ryan Hughes

Rødovre Mighty Bulls har sikret sig den nordamerikanske forward Ryan Hughes til den kommende sæson 2025/26. Klubben oplyser, at spilleren er nøje udvalgt og lever op til de høje krav, der stilles til udenlandske spillere.

Hughes forventes at bidrage med fart, kreativitet og en stærk arbejdsmoral til holdet. Spilleren kan indsættes både som center og på wing-positionen.

Cheftræner Ville Hämalainen ser frem til at arbejde med Hughes: "Ryan er en dygtig forward, der har vist, at han kan bidrage offensivt. Han arbejder hårdt i begge ender af banen og tilfører holdet en tydelig nordamerikansk spiltype. Vi er glade for at få ham ind i truppen."

Hughes selv er optimistisk omkring skiftet til dansk ishockey: "Jeg er spændt på muligheden i Rødovre og den retning, holdet bevæger sig i. Efter en god snak med Ville om den spillestil, han ønsker, vi skal praktisere, var det et nemt og spændende valg for mig."

Kilde: mightybulls.dk